Tilmelding

2026

Så er der åbent for tilmelding til Musikskoledage i Tivoli 2026 – det største landsdækkende arrangement for musik- og kulturskoleelever i Danmark. 

Lørdag 2. maj og søndag 3. maj 2026

Tilmeldingsfrist: Mandag 17. november 2025 (Fristen er overskredet – og vi er gået gang med at udarbejde det endelige program. Det er dog fortsat muligt at udfylde tilmeldingsformularen og dermed komme på venteliste)

Følgende kriterier ligger til grund for programlægningen

At det samlede koncertprogram bliver varieret

At alle rettidigt tilmeldte musik- og kulturskoler søges repræsenteret

At alle regioner og landsdele i videst muligt omfang bliver ­repræsenteret

Alle rettidigt tilmeldte ensembler får besked ultimo december 2025.  

Herefter vil der blive opkrævet et deltagergebyr (betalingsfrist: 2. februar 2026).

Det endelige program vil blive udsendt sidst i marts 2026.

Med venlig hilsen

PROJEKTLEDER: Maja Joss-Børch

[email protected]

Praktisk info

  • For at opnå, at flest muligt får den placering i programmet, de ønsker, vil vi bede jer om at indtaste: Foretrukken dag + evt. scene + spilletidspunkt. 
  • Besætning skal beskrives nøje: Antal for hver instrumenttype!
  • Ensemblerne vil blive programlagt under hensyntagen til de enkelte sceners kapacitet og beliggenhed.
  • Musikskoledage i Tivoli afholder alle nødvendige udgifter i forbindelse med leje af baggear; klaver, guitar-/ basforstærkere, trommesæt samt sanganlæg + lys på udvalgte scener. 
  • Evt. keyboards medbringer ensemblerne selv.
  • Tivoli stiller lydfolk til rådighed på Tivolis egne scener.

Vi forventer, at musik- og kulturskolernes ensembler i samarbejde med Tivolis personale medvirker til en optimal afvikling af ­arrangementet.